Bredmåtter i kunstig sø i Hvidovre
I en kunstig sø i Hvidovre blev der i 2020 etableret 15 bredmåtter langs søbredden som et pilotprojekt. Søen er anlagt med gummidug, og måtterne blev derfor fastgjort med træpløkker over dugen, så membranen ikke blev perforeret.
De gode erfaringer med etableringen førte til, at der i 2021 blev suppleret med yderligere 30 bredmåtter. Gennem årene har vegetationen udviklet sig flot, og de robuste plantearter har skabt en naturlig og varieret bredzone omkring søen.
Bredmåtterne bidrager til at blødgøre overgangen mellem vand og land, styrke biodiversiteten og skabe levesteder for insekter og andre dyr. Området er samtidig blevet et attraktivt udflugtsmål for de lokale beboere, som følger vegetationens udvikling og bruger området omkring søen, som rekreativt område.
Bygherre: KAB
Produkt fra VegTech: VegTech Bredmåtte S3, Forankringsspyd i træ
Anlægsår: 2020